<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=148834325776843&amp;ev=PageView &amp;noscript=1">
 
 

Subscribe to Email Updates

GaitLine Knæsmerter

3 mulige årsager til at du har ondt i knæet

Av Håvard Engell

 

I Norge oplever 30 procent af befolkningen knæsmerter i løbet af et år. Det er et utroligt højt tal. Hvilke årsager kan der være til, at så mange får knæsmerter?

Er knæleddet helt enkelt en svag konstruktion i menneskekroppen?

Kort fortalt er knæleddet et hængselled. Vinduer og døre i dit hjem er fastgjort med to eller flere hængselled til en vindueskarm eller en dørkarm, så de kan åbne og lukke med stor præcision.

Knæleddet er et enkelt hængselled og kan bøjes og strækkes med stor frihed, hvilket dog også indebærer en vis frihed eller risiko for, at der kan opstå vridninger (karkludsprincippet). Hos nogle mennesker bøjer knæleddet indad, så knæene rører ved hinanden, når man går. Det siges i så fald, at man er kalveknæet eller har "kissing knees".

Læs også: Hvad er hallux valgus – og hvad kan du gøre ved det?

Et liv i byen slider ofte på knæene

Knæleddets bevægelsesfrihed indebærer naturligvis også en vis risiko for, at leddet kan blive udsat for en række former for fejlbelastning. Det kan for eksempel være en enkeltstående hændelse, som at man styrter på ski og får et vrid i knæet. Det kan også være, at man undervejs i livet udvikler små bevægelsesmæssige unoder (for eksempel kalveknæethed), som man tager med sig i hverdagen, på arbejdet, i skolen eller i fritiden.

Livet i byen er præget af stereotype flader i hjemmet, på arbejdspladen, i butikker og på gader og stræder. Når miljøet omkring os er stereotypt, vil vores bevægelser i hverdagen også have en tendens til at blive stereotype eller ensartede sammenlignet med, hvis vi går i kuperet terræn ude i naturen.

Med tiden kan gentagelser af ugunstige bevægelsesmønstre fremprovokere smerter og ubehag og sågar føre til uoprettelige slitageskader i knæleddet. Denne type slitageskader betegnes ofte som knæledsartrose eller bruskslitage på leddets menisker.

Andre velkendte gener i knæet er slimsækbetændelse samt muskel- og bindevævsrelaterede gener som løberknæ/langdistanceknæ og skader på båndstrukturerne i knæet, for eksempel en korsbåndsskade.

Vi har sammensat en liste over de mest almindelige årsager til knæsmerter, som udvikles over tid:

  1. 1. Forkert fodstilling og gang

En forkert fodstilling kan medføre en belastning af knæets ledflader (menisker) og muskel- og bindevævsstrukturerne omkring leddet.

a. Et eksempel på en forkert fodstilling er overpronation.(dvs. at foden roterer indad modkne-guide-muskel.png storetåsiden). Overpronation forårsager rotation af knogler og led i fod og ankel. Når ankelleddet roterer indad, roterer læggen (skinneben og lægben) som regel også indad. Disse rotationer overføres til knæleddet og fører til en indre vridning i knæet.

b. Løberknæ: Overpronation forårsager en belastning af flere af musklerne i foden og op i læggen. En af disse muskler er den forreste skinnebensmuskel, som går fra fodens inderside og krydser tværs over forsiden af læggen til knæets yderside. Det er på musklens fæste på knæets yderside, at man oplever smerter på grund af løberknæ (også kaldet langdistanceknæ).

Løberknæ opleves ofte som en diffus smerte, som kan stråle gennem hele knæet, og den kan derfor være vanskelig at udpege nøjagtigt. Løberknæ kan opleves som en akut skade/smerte, idet den kan dukke op uden forvarsel. Skaden skyldes dog ofte en negativ udvikling over længere tid, som pludselig kommer til udtryk i form af smerter

c. Kalveknæ: Overpronation medfører i mange tilfælde også, at læggen drejer indad, så benene former et X, hvor knæene mødes, når man står og går. Dette fænomen kaldes også for "kissing knees". Hængselleddet er her bragt helt ud af sin normalposition, hvor der er en optimal fordeling af trykket over hele ledfladen, og det kan medføre en øget slitage i visse dele af knæleddet.

d. Udadgående rotation af fødder: "Chaplin"-fødder medvirker også ofte til, at læggen roterer. I de fleste tilfælde vil dette resultere i en vridning af knæleddet, hvilket over tid kan føre til øget slitage i leddet.

e. Markant hjulbenethed (det modsatte af kalveknæethed) kan også forårsage øget knæslitage over tid på grund af en ugunstig trykfordeling på knæets meniskflader.

Læs også: Overpronation – hvad er det, og hvad kan man gøre ved det?

  1. 2. Spændte lårmuskler

Den firehovede lårmuskel på forsiden af låret strækker sig fra den øverste del af låret og hoftebensranden og ned til knæskallen. Hvis denne muskel forbliver spændt eller væsentligt forkortet over længere tid, kan den belaste både senefæstet og slimsækkene på knæets forside og forårsage slidskader under knæskallen.

En forkortet, overspændt eller stiv lårmuskel på forsiden af benet kan hos børn og unge føre til Osgood-Schlatters sygdom, også kaldet "schlatterknæ". Schlatterknæ er en skade/smertetilstand i vækstzonen på skinnebenet på det sted, hvor knæskal-senen sidder fast. Idrætsaktive børn i vækstfasen er mest udsat for denne tilstand.

  1. 3. Overvægt

Overvægt kan også være en medvirkende årsag til knæsmerter, eftersom de ekstra kilo medfører et øget tryk på ledfladerne i knæet (meniskerne) og dermed forårsager en øget slitage over tid. Forskning har vist, at overvægtige har 2-3 gange så stor risiko som normalvægtige for at udvikle artrose i knæleddet.

smerter-kne.png

Bør du gå til lægen?

Man behøver ikke at gå til lægen, så snart man får ondt i knæet. Ifølge Norsk Elektronisk Legehåndbok bør man imidlertid gå til lægen i tilfælde af akutte skader, som fører til omgående og kraftige smerter. Hvis smerterne i knæet ikke aftager, bør man kontakte sin læge eller en anden relevant sundhedsfaglig instans.

I mange tilfælde kan det være en god idé at få foretaget en analyse af fodstilling, kropsholdning samt gang- og løbemønster for at få kortlagt mulige årsager til tilbagevendende smerter og gener i knæet. Der er bred faglig enighed blandt både læger og behandlere om, at fodens funktion har stor betydning for knæets sundhed. Utroligt mange oplever, at deres knæproblemer mindskes, når de får andet fodtøj og måske også et tilpasset ortopædisk indlæg.


Læs også: 
Hvad er diskusprolaps – og hvad kan du gøre ved det?

Hvad kan du gøre selv?

Heldigvis kan man selv gøre flere ting for at forebygge og lindre knæsmerter. Her er nogle af dem:

  • * Se på, hvordan du står og går på dine fødder. En forkert fodstilling er en af de mest almindelige årsager til smerter i knæene. Er du i tvivl om, hvorvidt du har en god fodstilling og fodfunktion, bør du opsøge sundhedsfagligt personale, som kan vejlede dig og eventuelt hjælpe dig med indlæg og valg af de rigtige sko.
  • * Når du går barfodet, har du en unik mulighed for at træne dig selv til at gå korrekt på dine fødder. Idrætsudøvere træner for at forbedre deres tekniske formåen i deres idrætsgren. Hvorfor så ikke forbedre dine tekniske færdigheder, når du går og står? Det giver en bedre sundhed og en øget livskvalitet.
  • * Undgå at udsætte knæet for bevægelser, som du ved er belastende.
  • * Opsøg fagpersoner som kan vejlede dig i gode øvelser, hvor knæet udsættes for gentagne større belastninger.
  • * Få også fagpersoner til at udarbejde et godt træningsprogram til dig. Et program bør indeholde:

1. Øvelser, der styrker de muskler, som har en stabiliserende effekt på knæleddet.

2. Balanceøvelser for at stimulere den muskulære kontrol i fod, ankel og knæled (proprioceptionen).

3. Smidighedsøvelser til stive og spændte muskler, som kan have betydning for en god knæsundhed.

4. Tiltag, som kan skabe god cirkulation af ledvæsken uden at belaste knæleddet for meget. Cykling kan for eksempel være en god cirkulationsaktivitet.

  • * Isbehandling af et betændt knæ er også en god metode til at øge cirkulationen og mindske en hævelse og en forhøjet temperatur.
  • * Cirkulationsfremmende behandling hos dygtige behandlere kan også være et godt alternativ, når man vil forbedre cirkulationen og mindske betændelse og smerte.
  • * Bandage eller andre former for kompression som trykker overflødig væske ud af knæet, kan også benyttes.
  • * Er man overvægtig,kan man overveje at tabe sig. 

guide-til-kne-ovelser


Referencer:

https://nhi.no/symptomer/muskelskjelett/knesmerter-veiviser/

http://www.sentrumklinikken.no/massasje/17-hva-vi-behandler/22-knesmerter

http://eiriksandvik.no/12-potensielle-arsaker-til-knesmertene-dine/

https://nhi.no/sykdommer/muskelskjelett/kne/kneleddsartrose/#heading-1


av Håvard Engell

Abonner på vårt nyhetsbrev

Related Posts:

 November 9, 2017

Lars Knutzon: ”Jeg er vanvittig doven, når det kom...