<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=148834325776843&amp;ev=PageView &amp;noscript=1">
 
 

Subscribe to Email Updates

Overpronasjon

Overpronation – hvad er det, og hvad kan man gøre ved det?

Av Håvard Engell

Du har måske hørt om det flere gange – men hvad betyder det egentlig at overpronere, og hvorfor er det skadeligt?

Efter at have læst dette indlæg er du forhåbentlig bedre rustet til at vurdere, om du selv døjer med overpronation, og hvad du kan gøre ved det. Men lad os først forklare, hvad det egentlig betyder at overpronere.

Overpronation er den rullende bevægelse indad, som foden gør, når den rammer jorden. Du har sikkert set mange på gaden, som har trådt deres sko ned på indersiden, og hvor hælene falder indad (se bilde).

overpronation.png

Overpronation er meget almindeligt og forårsager spænding i muskler og bindevæv, som har udspring i bækken og lænd. Dette påvirker knæstilling, bækkenposition og rygsøjle, som igen meget ofte fører til diverse smerter og problemer, blandt andet i knæ og ryg.

En række problemer er knyttet til overpronation – blandt andet plantar fascitt, hallux valgus (skæv storetå), slidgigt (artrose), hælspore og løberknæ.

Årsager

Der kan være flere grunde til, at man overpronerer. En årsag er, at man har en for fleksibel fod, som bevæger sig den vej, hvor der er mindst modstand – som i mange tilfælde er indad.

En sådan fejlstilling forplanter sig hurtigt, så man kan få problemer højere oppe i kroppen – for eksempel i knæ og hofter.

Det er også almindeligt at overpronere, fordi foden prøver at kompensere for fejlstillinger. Dette kan være fejlstillinger, man har haft, siden man var barn, og foden bevæger sig dermed på en måde, som gør, at man overpronerer.  

En af de største årsager er, at man kompenserer for fejlstillinger i foden. Dette kan være fejlstillinger, man har haft, siden man var barn, og foden kompenserer ved at overpronere.

Andre årsager kan være stramme lægmuskler, forskelle i benlængde, rotation i hofte/bækken eller ensidig belastning på hårdt og fladt underlag. Graviditet og overvægt gør også, at man kan være specielt udsat for overpronation.

Hvordan ved man, om man overpronerer?

Der er flere måder at tjekke, om man selv overpronerer. Det tydeligste er at se sig selv i spejlet, mens man går, og se, om foden drejer meget indad. Man kan også bede en anden om at gå bag sig for at se, om fødderne falder indad.

Et andet alternativ er at se på svangen i spejlet. Personer, der overpronerer, har ofte en meget lav svang. Fodaftryk kan også bruges som en indikation. Er hele foden synlig på aftrykket, kan det være, man overpronerer. Se illustration af svange og fodaftryk på billedet herunder.

media-20170505.png

Et godt tip er også at tage et kig på slitagemønsteret på dine sko. Er de nedslidt på indersiden ved hælen, så du træder ned lidt ud over sålen? Så er det meget sandsynligt, at du overpronerer.

Sidst, men ikke mindst, kan man vurdere eventuelle symptomer. Har man ofte en følelse af at være slidt under foden, og det smerter ved belastning, bør dette være et advarselstegn. Ofte har folk, som overpronerer, også plantar fasciitt – en betændelse i senen under svangen.

Hvad med supination?

Supination kan ses som det modsatte af overpronation – nemlig at foden falder udad. Dette er imidlertid relativt ualmindeligt sammenlignet med overpronation. Man anslår, at omkring fem til ti procent af befolkningen supinerer.

Både supination og pronation har samme årsager og konsekvenser. Mens GaitLine-skoen uden tvil anbefales, hvis man overpronerer, er det noget mere usikkert, om den vil være lige så effektiv ved supinering. Supinerer man, bør man prøve skoen og selv mærke, om det føles godt eller ej.

Hvordan slipper man af med overpronation?

Overpronation er ofte resultatet af, at foden i mange år har været fejlbelastet – ofte siden barndommen. Men man kan sagtens lindre ubehaget – og også helt slippe af med problemet.

Det kan være smart at få lavet en analyse af sin gang. Dette kan de fleste fodspecialister, fysioterapeuter og sportsterapeuter lave samt enkelte specialsportsbutikker. Her kan man også få hjælp til at finde gode løsninger på problemet.

Et meget vigtig tiltag er at sørge for, at man bruger de rigtige sko. Det er sko, som er stabile, med opbygning eller fastere sålmateriale på indersiden, så den rullende bevægelse indad undgås. Andre tiltag er at træne musklerne i fod, ankel og lægge op og undgå meget ensidig belastning.

Er man overvægtig, kan et vægttab hjælpe på problemet. Er man en ivrig løber, kan man overveje at variere med andre aktiviteter som for eksempel cykling, svømning og ski for at slippe for den ensidige belastning.

Der er altså ingen grund til at fortvivle, hvis du overpronerer. Nu er du forhåbentlig rustet til at vide, hvordan du kan tackle det.

New Call-to-action

 


av Håvard Engell

Abonner på vårt nyhetsbrev

Related Posts: